5. februar kl. 10-16

Tema: Film som skabelse

Program:

10.00 - 12.00

• Præsentation og oplæg af Ole Fogh Kirkeby. Download oplægget: Om Filmen som pdf-fil  klik her
   
• Foredrag af Alexander Carnera, Lektor ved Institut for Ledelse, Politik & Filosofi, Handelshøjskolen København
  Overskrift: Filmskabelse som organisering af affekter - om filmens ekspressivitet

Tre temaer:
1. Neorealisme
2. Den indirekte fortælling: En fabulering - Bevægelse, ekspressivitet og organisering
3. Filminstruktion som ledelsen/organisering af affekter

Alexander Carneras oplæg kan rekvireres pr. mail ved henvendelse til cal.lpf@cbs.dk

 

12.00 - 13.00 Pause

13.00 - 16.00

Lotte Svendsen med gæster - ordstyrer Peter Hanke

• Gæster: Producent Per Holst, skuepiller Thomas Bo Larsen
  
   
• Der vises samples fra Lotte Svendsens kommende film, kommenteres af Lotte Svendsen
• Dialog mellem Lotte Svendsen og Thomas Bo Larsen. Hvad er en god og en dårlig leder set fra skuespillerens perspektiv. Hvad er skuespillerens potentiale og begrænsninger, som en instruktør skal rumme/påvirke? m.m.-
• Dialog mellem Lotte Svendsen og Per Holst. Tema: Værdiskabelse, ledelse af usikre projekter, intuition og sans for det vilde/nødvendige
• Debat

Sted: Handelshøjskolen, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, auditorie Sps 01 (BG Auditoriet)

    Opdateret af Rikke Ørtved d. 18. februar 2004

Abstract til foredrag af Alexander Carnera
 

For nogle år siden proklamerede den engelske filminstruktør Peter Greenaway filmens død, hvis ikke dens potentiale snart bliver indløst. Dette passede nu ikke helt, men hans pointe var klar: Film som storytelling gør ingen forskel. Hvis film i dag har en interesse for samfundstænkning, ledelse, organisering mv. er det ikke fordi filmen først og fremmest er et socialt produkt, men snarere fordi filmen gør bevægelse til et kreativt princip, den skaber et ”nyt øjet” (kinoøjet) som affektere og intensivere det visuelle der dramatisere vores opfattelser og tanker om det sociale rum. Det er dette filmens ”råstof” af lys og bevægelse (Bergson, Deleuze) der gør en kvalitativ mulig forskel, og som gør at filmen kan kommunikere til os via gestus, farvekraft, berøring, kort sagt, sansningsformer der overstiger vores normalerfaring. Filmens styrke ligger ikke i fiktive historier, i en stereotypisering eller totalisering af det sociale liv, men i at vende tilbage til kroppen, til et konsistent arbejde med affekter, dvs. måder at påvirkes på der bliver til at måder at tænke og handle på.

Hermed har vi allerede slået to centrale temaer an: 1. At filmens cinematik (det filmiske) synliggør vores mobile perception af verden og 2. at den moderne film som på en måde undfanges med neorealismen ikke bare fortæller historier, film er ikke først og fremmest et medie der kommunikerer; men en kunstform der skaber virkninger som følge af en organisering og forvaltning/ledelse af bevægelse og affekter. Det er disse to elementer; ”filmens mobile perception” og ”organisering af affekter” og begivenhed som bliver et omdrejningspunkt for en fornyet forståelse af filmen som ”social teknologi”, som ledelsesteknologi. Neorealismens vendepunkt bliver afgørende for at forstå filmskabelse som kunsten ”at organisere møder”. Eksempler fra Festen, Godard samt Werner Herzog illustrere nogle af disse pointer.