I august 2010 udkom Peter Hankes nye bog, der formulerer en række nødvendige og store spørgsmål til kulturinstitutionernes selvforståelse og identitet.
Hæftet , 188 sider
ISBN: 9788702078640
Gyldendal 2010 – se mere her

I Kulturens skjulte styrker pointerer Peter Hanke, at kulturinstitutionernes fremtidige rolle i det danske samfund med store fordele kan styrkes. Det kræver forandringer, hvor først og fremmest det institutionelle system bør åbne sig og ændre sit eget syn på, hvad identitet og formål er. Ligesom de bør arbejde for mere intelligente og vedkommende evalueringsmetoder end næsetællinger og budgetdisciplin alene.

Peter Hanke er på jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. Ekspertise, viden og erfaring bør rehabiliteres og stilles til rådighed for samfundet på nye måder. Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fællesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sælge oplevelser, der alligevel
[se mere...]

Armslængdeprincippet hæmmer stillingtagen I hvor høj grad bliver der tale om berøringsangst og politisk stilstand, når man ikke kan debattere frit og lade holdningerne brydes konkret i det kulturpolitiske landskab? Ingen andre politikområder lægger så store bånd på de folkevalgtes ytringer som armslængdeprincippet, der gør kulturlivets organisationsformer til et reservat. Nye evalueringskriterier Evnen til at
[se mere...]

GAVEØKONOMI FREM FOR KØB OG SALG Udveksling af værdier blandt digitale indfødte bygger i højere grad på opmærksomhed og interesse, inspiration og deling af viden og oplevelser end regulært salg. En god forretning er heller ikke i sig selv noget mål for en kulturinstitution, mens en betydningsfuld begivenhed og opbygning af loyalitet i miljøet omkring
[se mere...]

„… Den største del af befolkningen har oplevet en kraftig forøgelse af fritiden. I denne situation er der brug for en aktiv kulturpolitik, der kan medvirke til at skabe mange og alsidige muligheder for en meningsfuld udnyttelse af den udvidede fritid. Det er absolut en vigtig opgave for kulturpolitikken, men når det er sagt, lægger
[se mere...]

Kulturlivet i Danmark står i et vadested. På den ene side af floden befinder sig et langstrakt bjerglandskab – gennemsyret af offentligt styret vilje til systematisering og regulering som aldrig set før – og på den anden side af floden et uigennemtrængeligt vildnis af krav fra forbrugere og politikere om større oplevelser, mere dansk, noget til børnene, internationale resultater og samarbejde med erhvervslivet i én stor, uformelig national branding. Kulturinstitutionernes ledere går jævnligt i land på begge sider og kæmper en heroisk kamp om at få opmærksomheden rettet mod det rigtige – nemlig kunsten, traditionen, de stolte værdier og projekter, der beriger menneskers livsindhold – for, kort tid efter, at blive tvunget ud i strømmen igen. Landet er befolket af kulturhelte med våde tøfler.