Når den specialiserede vidensarbejder dedikerer sig til et professionsbestemt “kald” fører det ikke en art selvopofring med sig. For denne type medarbejder kan vi ikke længere opretholde en klar distinktion mellem dets arbejde og dets selv. I stedet kan selvet i flere henseender betragtes som konstitueret i arbejdet, og samtidigt som konstituerende for det senmoderne arbejdsliv. Al autoritær disciplinering, kontrol og overvågning er her dømt ude – i stedet kaldes der på selvledelse.

I en verden der nok forekommer noget fjern for den moderne vidensarbejder blev produktiviteten forstået med afsæt i det klassiske arbejdsværdibegreb; den enkelte ansatte blev anset for en udskiftelig produktionsvariabel, fordi dets primære bidrag var udladning af kropslig energi kombineret med den arbejdstid, der mod udveksling af penge, kunne stilles til rådighed for den enkelte
[se mere...]

Der bliver ofte sat lighedstegn mellem fagprofessionelle og primadonnaer – måske fordi dem, vi normalt kalder primadonnaer i betydningen nykkeramte hysteriske medarbejdere, ofte er at
[se mere...]

Hvem er de bedste ledere af primadonnaer? Og hvordan er primadonnaerne selv som ledere? De fleste primadonnaer vil nok foretræk en primadonna som leder ud fra begrundelsen: ”It takes one to know one”. Ikke alle er drevet af et kald, og mangt en primadonna har oplevet at blive skudt motiver om at være selvcentreret og
[se mere...]

Én ting er det personlige lederskab af primadonnaer og de ledelsesdyder, som en leder bør basere sit lederskab på, når han har med primadonnaer at gøre. Noget andet er den mere organisatoriske og indirekte ledelse, der finder sted i form af de talrige ledelsesteknologier, der gør sit indtog i private virksomheder og offentlige organisationer. Hvad
[se mere...]

artikel i maj nummeret af Civiløkonomernes fagblad C3, hvor Peter og Helle fortæller om kunst og lederskab. Inviter strygekvartetten indenfor Kammermusikeren og toplederen har mere tilfælles, end de tror. De kan lære af hinanden for at udnytte deres kreative potentialer. Men det kræver, at de er nysgerrige, kan reflektere og abstrahere, mener to forskere, som
[se mere...]

Peter Hankes klumme i ledelsespanelet for Maskinmesteren – maj 2009 Motiverede specialister og primadonnaledelse Enhver leder i dagens arbejdsmarked har prøvet at stå overfor meget dygtige og krævende specialister, der agerer grundlæggende anderledes end flertallet af medarbejdere i virksomheden. Og de normale virkemidler, som chefen kan sætte i spil, såsom løntillæg, forfremmelser og statusgivende projekter
[se mere...]

Sygeplejersker, pædagoger og lærere er selv ude om, at søgningen til uddannelserne falder. De selv, deres ledere og politikere omtaler nemlig jobbene så dårligt, at unge ikke gider gå den vej. Der har været alt for stor fokus på løn og alt for lidt fokus på fagenes indhold. Ledelsesforsker på Handelshøjskolen, CBS, Helle Hedegaard Hein
[se mere...]

Helle Hedegaard Heins artikel “Trold kan tæmmes” skrevet efteråret 2008 til klummen “Akademisk Kvarter” i bladet inform, som udgives af Danske Designere Der er vel fælles enighed om, at Danmarks fremtid ligger i hænderne på de kreative. Men sandheden er, at fremtiden i lige så høj grad ligger i hænderne på dem, der skal lede
[se mere...]

Lærerværelset er fuldt af primadonnaer, som kalder på en særlig ledelsesform. Læs artiklen på nedenstående link: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=52908&ResultSetId=78978384 Artiklen er skrevet af Dorte Skovgaard Wihre og er publiceret i Folkeskolen den 13. juni 2008.