Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/exart.dk/public_html/wordpress/wp-content/themes/unspoken/core/theme_options.php:1) in /var/www/exart.dk/public_html/wordpress/wp-content/themes/unspoken/functions.php on line 19
Christian Have – kritik af kommercialismen i kulturlivet | Exart Performances

Christian Have – kritik af kommercialismen i kulturlivet

7038497523_4549bb363d_nChristian Have er på vej med en ny bog, der revser tidens tilstand i kulturlivet, hvor vi efterhånden har overset nogle basale begreber som Skønhed og Godhed i en strøm af kommercialisering og kortsigtede nyttekrav. Det interessante er at udsagnet kommer fra en af landets førende eksperter i kulturlivets kommunikation. Have PR har gennem en årrække fået stort og småt til at glide ned hos offentligheden og meningsdannere i det danske kulturliv.

exart.dk har opsøgt Christian Have for at høre mere om dette fokusskift, og hvorfor det er nødvendigt at gøre op med en polarisering mellem traditionelle væsentlighedskriterier og en kommercialisering af medier, kulturinstitutioner og kunst.

Hvad har motiveret dig til at gå så kritisk til værks?

– Jeg står ikke i en sårbar position som mange kunstnere eller ledere af kulturinstitutioner, og så ønsker jeg at sætte en ny dagsorden, der er hårdt brug for. De sidste mange års kommercialisering har ensrettet dansk kultur så langt, at det skader mulighederne for at skabe sammenhæng mellem et substantielt univers og kommercielt univers. Der er brug for den debat, og der er brug for en ny måde at se på kultur som en drivkraft for kreativitet og innovation.

– Tendensen begyndte da TV2 startede, dvs. i de gode gamle dage, hvor der var balance mellem substantielle og kommercielle kræfter, hvor midterrabatten var meget bred og befolket efter væsentlighedskriterier. Nu er det substantielle reduceret til nogle få idealister og resten er opslugt af det kommercielle univers. Mangfoldigheden mellem yderpunkterne er under pres, og denne polarisering er udtryk for en gammeldags amerikanisering af det danske kulturliv – om 20 år vil der blive set tilbage på dette med stor ærgrelse. Mangfoldigheden skal tilbage som drivkraft – ikke ved en tilbagevenden til gamle dage, men ved at skabe en ny platform og give kunst og kulturliv en vigtigere funktion i samfundsudviklingen.

Du taler for en ny rolle til kunstnerne, f.eks. “Kunstnerne skal tilbage og få betydning som de havde som sidemænd til magthaverne. Kunstnerne skal have status som innovative kræfter i stedet for at gå rundt som postbude.” – Skal vi have nye former for Artists in Residence?

– I højeste grad. Kunsten har altid haft signalværdi for samfund, der er ovenpå. Store civilisationer har altid frembragt banebrydende kunst, og kunstnere har haft en fornem placering. Der er klare links mellem fremgang og økonomisk vækst – selv integration – når kreative, kunstneriske kræfter er bragt sammen med magtens folk. En ny slags Artists in Residence vil være et nødvendigt skridt for at få et samfund i udvikling og forandring.

– Og Danmark er bestemt i stand til at gå forrest – se blot på den succes vi har på klimaområdet, hvor et lille, idealistisk land kan gøre sig gældende. Danmark kunne placere sig i spidsen blandt innovative og kreative samfund ved at stimulere kultur og kunst som frontløbere. CNN og BBC ville stå der som et søm, hvis politikerne brugte dette i markedsføring og kommunikation. I stedet bedrives en heksejagt på musikere og udøvende kunstnere, der med vold og magt skal ”stå til rådighed for arbejdsmarkedet” – med den holdning ender Danmark som en Nordtysk provins for turister.

Vi står med nogle dilemmaer i kulturlivet i øjeblikket, der har relation til dine synspunkter om substans og kommercialisme. F.eks. balancen mellem institutioner og entreprenører.
I de seneste 15 år har store institutioner fået gennemført mange byggerier og forøgede driftsmidler (Operaen, Skuespilhuset, Statens Museum for Kunst, Det kgl. Bibliotek, DRs koncerthus m.v.) Entreprenører indenfor kulturlivet har haft sværere ved at holde fast, selv filmbranchen rammes nu af institutionalisme og stordrift, f.eks. Nordisk Films opkøb af Zentropa, og forlag fusioner også flittigt i disse år. Hvad mener du om denne udvikling?

– Det er ikke sundt for mangfoldigheden. Der er en bekymrende nulfejlskultur omkring kulturlivet lige nu. Der skal gøres bedre plads til galninge og vilde entreprenører – f.eks. ved at afsætte en ”fiaskopulje”, hvor det økonomiske driftsresultat ikke er vigtigt. Som det er nu, kommer der ikke af sig selv nogen ny Zentropa. Einstein har sagt, at hvis man vil være innovativ, er det at gentage processer og kendte mønstre direkte sindssygt. Giv vilde ideskabere og kunstneriske kræfter frihed til at sprænge rammerne i de nybyggede huse og sæt den nye dagsorden – det handler ikke om flere penge, men om nye måder at anerkende værdierne på.

– Modet til at ændre kriterierne for succes og skabelse af kulturelle værdier er ikke særligt stort lige nu. Nybyggeriet har taget magten i en form for bygge-terror, og den mægtigste udfordring lige nu er skabe relevant indhold – ikke kopier af noget allerede eksisterende. Der er overhovedet ingen bevidsthed om dette aspekt lige nu, og faren er at opgaven undervurderes til endnu større skade for mangfoldigheden.

Hvordan evalueres vilde ideer og galninges bidrag til dansk kunst og kultur, hvis rigide økonomiske målinger afvises?

– Lad os erstatte synspunktet om at vurdere det simple forbrug af oplevelse med den viden, der er vokset frem, og se på de ideer et projekt har givet fra sig. Der skal naturligvis stilles krav til output. Og selvfølgelig skal forventninger om et resultat kunne indfris, men korte tidshorisonter og primitive økonomiske driftsresultater dræber innovationen.

– Tænk på rumforskning som rollemodel: Når en satellit sendes i kredsløb mod Mars, men først kommer frem om flere år, er der er alligevel ingen problemer med at legitimere store udviklingsomkostninger og investeringer, der måske ikke kommer direkte tilbage. Det er derimod en stor kommunikationsmæssig udfordring at legitimere bevillinger og politiske beslutninger af denne art, og der er tale om en meget lang tidshorisont, som kulturlivet ikke mestrer endnu.

– Vidensinstitutionerne vil have et bedre bud på en ny metode til evaluering. Lad CBS og landets universiteter måle på effekter af kultur og kunst ud fra forskningsmæssige anskuelser og skabe en politisk legitimering denne vej. Lige nu evaluerer kulturlivet sig selv gennem råd og nævn – og det giver ikke politikerne anden mulighed end at se på driftsøkonomien. Kulturforvaltning bør frigøres fra fritid og sport, som har fundamentalt andre vilkår og mekanismer end tidligere.

– Det vigtigste er at dyrke de oplagte synergieffekter, der er mellem kunst, viden og forskning. Teorier kan omsættes til praksis med kulturlivets hjælp. Fuldstændig som i Renæssancen, som trænger sig mere og mere på i vores tid. Det er på tide med en genfødsel af begreberne og en vitalisering af Skønhed og Godhed, som lige nu lyder banalt og uden rationel mening.

”Det store Sceneskift – Fremtidens kommunikation” udkommer i maj 2008 på Ålborg Universitets forlag.

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2020 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER