Dacapo Teatret 10 år – interview med Lone Thellesen

4380974144_35df5a0c83_mAf Mads Olsen

Hvad er forskellen mellem Dacapo Teatret og mere konventionelle teatre?

”Augusto Boal skabte i 50ernes Brasilien forumteatret. Boal ville nedbryde magtstrukturer ved at involvere publikum som en aktiv del. Det er hans traditionen, vi bygger videre på. Den grundidé at gøre publikum til aktive deltagere, at bruge teatret til at ville noget. Det teater, vi laver, har et andet formål end teatret selv. Vi laver ikke teater, for at folk skal hygge sig om aftenen. Vores teater indgår i en kontekst og vi bruger det til at skabe forandring og involvere mennesker”.

Hvad kan konventionelle teatre lære af Dacapo?

”Mange af de mennesker, som ser vores teater, går som regel ikke i teatret i fritiden. Og hvis de gør, keder de sig. Men når de ser vores teater, oplever de, at det er enormt spændende. Det er spændende, fordi det er vedkommende. Det er det vi lever af. At lave vedkommende teater.

Andre teatre har måske en tendens til enten at lave teater, som kun er spændende for dem selv, eller at opsætte musicals, som de er sikre på at sælge.
Vi ligger i et felt, hvor det vi laver, både er spændende for os selv og rammer publikum. Ligesom forskningen må kunsten acceptere sin omverden. Det er ikke ligegyldigt, hvad der bliver forsket i. Ligeledes kan kunsten heller ikke svæve frit rundt i en boble. Opgaven er så, at finde ud af hvordan kunsten, såvel som forskningen, eksisterer uden at blive kommercialiseret. Løsningen er i hvert fald ikke, at flygte af frygt for at blive besudlet af det frygtelige erhvervsliv. Jeg møder ligeså mange, måske flere, fornuftige mennesker i erhvervslivet, som bekymrer sig om dette samfunds udvikling, som jeg gør i kulturlivet. Der er ingen grund til at skabe fjendebilleder. Jeg tror, at Dacapo Teatret er med til nedbryde fordomme: Vores kunder oplever, at teaterverdenen ikke bare noget langhåret pjat og flere af mine skuespillere har oplevet, at erhvervslivet ikke er helt sådan, som man går og tror i kunstverdenen. Tor Nørretranders har sagt, at i en postindustriel verden overlever kun de, der har noget på hjertet. I min lille virksomhed har folk et enormt engagement og brænder for det vi laver. De synes, det er spændende at bryde igennem barrierer og få folk til at tale med hinanden. De synes, det er spændende at få forandringsprocesserne til at lykkes så organisationen og dermed samfundet udvikler sig. Det engagement kan vores publikum mærke. Det er vores engagement, vi sælger. De virksomheder, som bruger os, er i fuld gang med at finde ud af at bundlinien er en anden i dag. Det handler ikke kun om penge.”

Hvilken placering har Dacapo Teatret i kulturlivet?

”Vi er ikke optaget af, om vi er en del af kulturlivet eller ej. Det er måske også et udtryk for afmagt idet forestillingerne, om hvad der er kultur, er så fastlåst, at det aldrig har været vores dagsorden at udfordre den. Vi er ikke et teater, der startede med at blande os med erhvervslivet, for at få råd til at gå hjem og lave rigtigt teater. Vi er født tværfaglige. Nogle af os kommer fra erhvervslivet, andre fra teaterlivet. Så vi har aldrig haft brug for at afklare det spørgsmål. Vi har aldrig søgt om penge, til det vi laver og vi relaterer os nærmere til arbejdsministeriet end kulturministeriet. Samtidig har jeg altid haft den holdning, at hvis virksomhederne ikke gider betale, for det vi laver, så skal vi holde op med at lave det. Skattekronerne skal heller benyttes til den kunst, som ikke kan kommercialiseres på anden måde”.

Ledelsen kalder ikke det Dacapo Teatret laver for kunst, hvad med skuespillerne?

”Vi diskuterer det meget og det vi selv mener er, at der er et kunstnerisk niveau, i det vi laver. Nogen gange er det da en udfordring, for skuespillernes håndværk, at spille i meget minimalistiske omgivelser og der kan være en lyst til at bryde med dét og lave mere teater ud af det. Så det er da en diskussion vi har. Omvendt er der jo ikke nogen med ambitioner om at stå på en scene hver aften, som søger ind til os. De skuespiller vi har hos os, har valgt os til. De er vilde med at se, at teater kan sætte gang i noget hos nogle mennesker. Det oplever de ikke nødvendigvis på et traditionelt teater.”

Kan man forestille sig Dacapo Teatret benytte sig af en ikke-nyttepræget kunstnerisk diskurs?

”Ja og jeg synes i høj grad, at det er det vi gør. Vi kommer ikke med svarerne men hjælper med at stille de rigtige spørgsmål. Vores primære sigte, når vi taler kreativitet, er relationer. Hvis innovation er nysgerrighed, tværfaglighed og dialog på kryds og tværs af perspektiver og dagsordner i en organisation, så er det innovation, vi skaber. Pointen er jo, at få folk til at tale sammen og stille spørgsmål til sig selv og hinanden. Eksempelvis at opløse kunderelationer og gøre dem til samarbejdsrelationer i stedet. Så bliver diskussionen pludselig til en fælles opgave, om hvordan vi sammen gør noget bedre. Vores opgave er så at få diskussionen i gang og iscenesætte perspektiverne, således at jordforbindelsen og relationen til praksis bevares. Nogen gange kan der komme så mange buzzwords på, at man næsten glemmer, hvad det handler om. Teatret kan bruges til at demonstrere, at det handler om mennesker af kød og blod. Der er ingen grund til at tro, at verdenen ikke er til at styre, fordi verdenen styres af mennesker. Mennesker der kan sætte sig sammen og beslutte ting. Hvis den dialog, disse mennesker har, ændres, kan der træffes andre beslutninger.”

Går I videre med den læring, som blotlægges, når I er ude hos kunder?

”Vi laver ikke et kompendium bagefter og fortæller: ”Det her har I lært.” Det er ikke vores arbejdsmetode. Vi har løbende en dialog med kunderne om processer og vores tilstedeværelse er én lang undervisning i, hvordan man håndterer involvering. Det er ikke behov for at skrive noget ned, for dialogen er så intens, at læringen nærmest optages i kroppen. Ofte er de involverede så udmattede bagefter, at det vil være helt malplaceret, at begynde at tale om undervisning. Det er slet ikke sådan, vi arbejder. Den forandring, som vi sælger, den sker mens vi arbejder, implementeringen er ikke en adskilt proces, som sker bagefter. Vi gør en stor dyd ud af, at det er de mennesker, som er i virksomheden, der skal få det til at fungere. Vi tager ikke efterfølgende ansvaret med os ud af døren. . Forandringsprocesser, som er varige, handler om at tage fat på den måde, man kommunikerer på i hverdagen. Det er ikke noget der skal foregå to gange årligt med Dacapo Teatret.

Vores vare kan ikke implementeres på linie med andre, mere traditionelle konsulenters. Dacapo Research er et forsøg på at danne et netværk af mennesker, som forstår sig på forandring og som kan være med til at nedfælde de erfaringer vi gør os. Der er nærmest tale om en værdikamp, fordi vi er skråt uenige i den traditionelle måde at opfatte konsulentarbejde. Vi vil gerne gøre os lidt mere synlige i den debat ved at begynde at formulere os mere.”

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER