Der “kaldes” på selvledelse

der-kaldes-på-selvledelse-e1286721310930-150x150-1Når den specialiserede vidensarbejder dedikerer sig til et professionsbestemt “kald” fører det ikke en art selvopofring med sig. For denne type medarbejder kan vi ikke længere opretholde en klar distinktion mellem dets arbejde og dets selv. I stedet kan selvet i flere henseender betragtes som konstitueret i arbejdet, og samtidigt som konstituerende for det senmoderne arbejdsliv. Al autoritær disciplinering, kontrol og overvågning er her dømt ude – i stedet kaldes der på selvledelse.

Indspil 1. I en uskelnelighedszone har ”kaldet” ingen transcendent tiltrækningskraft, men er indfældet i den profane sammenfletning af selvets eksistens og dets arbejde. Der er ikke længere nogen modsætning mellem selvudfoldelse og den dedikerede forfølgelse af et professionsbestemt kald. Hvad er ”kaldet” andet end selvet kaldt tilbage i organisationen. Individets orientering efter et kald fører ikke til selvopofring, heroisk eller ej. Det skyldes bl.a. at selvet og arbejdet indgår en hidtil uset forpligtende relation: arbejdet er nu blevet afgørende for selvets udfoldelse samtidigt med, at selvet er en væsentlig faktor i arbejdets udførelse. Sagt anderledes, er selvet både konstitutiv for og konstitueret i arbejdet.

Indspil 2. Kaldet som værdikompleks indstifter en etisk habitus og faglige standarder, der kommer til at udgøre selve forestillingen om ”det gode liv”. Når selvet kaldes tilbage i organisationen, opstår den engagerede medarbejder, fordi det har sat noget personligt på spil. Mistillidsdyrkelsen der ligger implicit i autoritære former for disciplinering, kontrol og overvågning hører ikke til her. Det gør derimod lederen som nænsom forvalter af medarbejdernes evne til at udnytte og dosere kaldets selvforløsende potentiale. Der kaldes på selvledelse.

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER