Digitale Indfødte

rolerskates-186x300GAVEØKONOMI FREM FOR KØB OG SALG

Udveksling af værdier blandt digitale indfødte bygger i højere grad på opmærksomhed og interesse, inspiration og deling af viden og oplevelser end regulært salg. En god forretning er heller ikke i sig selv noget mål for en kulturinstitution, mens en betydningsfuld begivenhed og opbygning af loyalitet i miljøet omkring institutionen er meget vigtigt. Taknemmelighedsgæld er meget mere interessant end merkantil handel. Alligevel fastholdes det stærke fokus på bundlinjerne efter underholdningsindustriens definitioner – hvor meget koster et sæde til forestillingerne i gennemsnit i et offentligt støttet teater osv.

Kulturinstitutionerne kunne med stor fordel begynde en ikke-finansiel regnskabspraksis, der tager udgangspunkt i gaveøkonomien, hvor værdien af ytringer, meningsudveksling, æstetisk autoritet og evnen til at skabe dialoger kan registreres og måles. Der bør gennemføres kvalificerede eksperimenter, ganske som profitorienterede virksomheder er begyndt på. Der bør udvikles velargumenterede og overbevisende modeller, der kan afløse den store afhængighed af pengenes anvendelseskriterier, som lige nu legitimerer moderne offentlige institutioners eksistens og status.

Når kulturlivets aktører uafladeligt skifter roller som tilrettelæggere af egne projekter og som modtagere af andre aktørers skaben, fungerer den økonomiske udveksling i langt højere grad på en gaveøkonomis betingelser. Inspirationen fra én ekspert på et område den ene dag afløses af en omvendt rollefordeling, hvor en anden ekspert kan møde den selv samme person på sin hjemmebane. Og frivillighed gennem netværksdannelser har altid haft stor betydning for kulturinstitutionerne; det vil sige, at værdisættet fra open source-miljøet er helt parallelt med den adfærd, der gør sig gældende i de succesfulde institutioners evne til at sætte dagsordner og skabe meningsfulde præsentationer og udforske.

Mest af alt personificerer digitale indfødte den ændring, der sker med publikumsbegrebet. Ansvarsopdelingen mellem producent og konsument har allerede mistet relevans, da moderne mennesker ønsker et større medspil. Når digitale indfødte om et årti eller to dominerer befolkningssammensætningen, slås de sidste søm i ligkisten til kulturinstitutionernes billetsalg til alt andet end merkantil underholdning, og det vigtigste dilemma for kulturinstitutionerne, må tage udgangspunkt i en anden relation mellem kulturskaber og befolkning, der er lige så klart defineret som forskellen på baby boomers og digitale indfødte.

About author
Dirigent, forfatter og ekstern lektor - stifter af Exart Performances og Associate Fellow ved Oxford University
2 total comments on this postSubmit yours
  1. Bravo!
    Jeg kunne ikke sagt det bedre selv!
    Lenge nok har menneskene krevet penge (lønn) for sitt arbeid. Det blir alles kamp mot alle. (Jeg og mitt arbeid er mere verd en deg og ditt)

    Nu og i fremtiden kreves det av oss at jeg sier til den anden:
    Jeg gir deg gavepenger for at du skal skal få mulighet til å arbeide.

    Når jeg som gammel kulturarbeider,artist-følgesvenn og manager reflekterer for unge kunstnere (f.eks. musikkstudenter) kommer ofte spørsmålet fra dem:
    “Hva kan jeg forvente av fremtiden?”
    Jeg svarer:
    “Det er mere fruktbart å reflektere over hva fremtiden forventer av hver og en av oss”

    Vennlig hilsen
    Kjell Wernøe

    • Hvor er det vildt spændende. Jeg ved ikke hvad datoen i syvende 2010 betyder, jeg har fået den ind lige NU, men bekræftende at det er “så” gammelt og så dybt interessant!!!
      Ingen tvivl om, at det er den vej det skal gå.
      Jeg tænker en ting (som måske allerede står der?), det er, at en væsentlig side af “gavepengene” er, at de er givet som gave. Det må være rigtig væsentligt at vi øver os i at ønske at give, for at den anden skal få flere muligheder og netop ikke med slet skjult håb om at det falder tilbage på mig, næste gang modtageren har noget at give af.
      Lige som de almindelige penge (så længe de er “vores system”) blot skal flytte sig, istedet for art samle støv hos en enklet, så skal “gaven” også. Fra den ene og videre til en ny, aldrig som returkommision. Det skal være ud af glæde ved at se, at man har opdaget at der er en der har brug for mig, at jeg giver. Uselvisk. (Må man godt sige det højt?)!!!!
      Kh Gitte Falk

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER