Forskellen på Solist og Primadonna

Violinkoncerten af Johannes Brahms (1833-97) giver et meget præcist eksempel på forskellen mellem den loyale pladssolist, der kan træde frem af ensemblet lejlighedsvis og ubesværet glide ind igen – og den flamboyante prima donna i positionen foran orkestret.

Brahms komponerede som regel meget gennemarbejdet og altid med subtil sans for ensemblets indre kraft. Violinkoncerten er således ikke kun et stykke musik for en solo-violin og et akkompagnerende orkester. I starten af 2. sats hører man tydeligt hvor stor betydning han tillægger 1. oboens evne til at træde frem – næsten som denne musiker overtager solistrollen i et par minutter. I praktisk forstand flytter oboisten sig ikke – hierarkiet er formelt overholdt, men primadonnaens domæne udfordres en smule. Den succesfulde opførelse af violinkoncerten kræver at denne udfordring modtages og besvares med autoritet af violinsolisten.

Dette princip karakteriserer en vigtig forskel på Primadonnaen og solisten, som kan overføres på andre sociale kontekster end netop symfoniorkstret i Brahms’ selskab. Den succesfulde pladssolist kan med en nøgtern og delvist passioneret indsats hæve sig en smule over ensemblet med beherskelse og høj kammermusikalsk samarbejdsånd – en slags relief i en græsk frise – mens primadonnaen i front må og skal artikulere sig tydeligere og generobre domænet. Solisten er en tjener, primadonnaen er en helt – de har samme overbevisning, men vi forlanger at kunne se primadonnaens heroiske kamp.

About author
Dirigent, forfatter og ekstern lektor - stifter af Exart Performances og Associate Fellow ved Oxford University
Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2018 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER