Hvorfor spænder du ben for mig?

Af Astrid Sophie Øst Hansen

Efterhånden har jeg set Lars von Triers og Jørgen Leths De fem benspænd en del gange – både for fornøjelsens skyld og med henblik på akademisk analyse – og jeg kommer nok til at se den mange gange endnu og fortsat være optaget af den proces, der udfolder sig. Ud fra benspænd opstillet af von Trier, skal Leth skabe fem nye versioner af sin kortfilmsklassiker fra 1968, Det perfekte menneske (se Det perfekte menneske samt traileren til De fem benspænd nedenfor, dog i delvist engelsk-sprogede versioner).

Det, der til stadighed fascinerer og forundrer mig, er hvordan regler formuleret for at udfordre og forstyrre tilblivelsen af film, kan munde ud i så organiske og poetiske udtryk. Hvordan kan man forsøge at forklare det forhold mellem frihed og regler denne film indkredser så rammende? Med andre ord: hvad skal alle disse benspænd gøre godt for og hvordan? Med udgangspunkt i De fem benspænd, vil jeg her præsentere en kort introduktion til anvendelsen af bevidst valgte begrænsninger i kunstproduktion.

Den norske teoretiker Jon Elster har i artiklen ”Conventions, Creativity, Originality” (1992) og bogen Ulysses U

nbound: Studies in Rationality, Precommitment, and Constraints (2000) behandlet begrebet begrænsninger i relation til kunstproduktion, og herunder diskuteret mulige definitioner af og differentieringer imellem forskellige kategorier af begrænsninger. Elster fremsætter, at begrænsninger er en forudsætning for tilblivelsen såvel som modtagelsen af kunst. For Elster kan der således ikke sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der anvendes begrænsninger i et bestemt kunstværk, men snarere hvilke begrænsninger og hvordan de anvendes.

I ”Conventions…” præsenterer Elster fem typer begrænsninger: teknologi, økonomi, tid, konventioner og ikke mindst kategorien ”selvpålagte begrænsninger”, hvilket han definerer som fravalget af en teknologi eller metode, som ellers er tilgængelig. I ”Less Is More: Creativity and Constraints in the Arts” (2000) udforsker Elster relationen mellem kreativitet og begrænsninger yderligere og nuancerer det tidligere begreb ”selvpålagte begrænsninger” ved at opdele det i to subkategorier: ”opfundet” af kunstneren selv og ”valgt” af kunstneren blandt

2811003694_46c1735098_m

allerede eksisterende restriktioner (konventioner). Her vil jeg mene, at ordet benspænd, som det optræder i De fem benspænd, primært er et udtryk for ”opfundne” begrænsninger – idet benspændene formuleres som von Triers vaccine mod Leths brug af sit sædvanlige filmsprog. Inden for de enkelte benspænds regelsæt lånes der dog også fra ”valgte” begrænsninger, som fx når von Trier forsøger at underlægge Leth bestemte genrekonventioner ved at kræve en animationsfilm.

Elster fremhæver, at rammesætning forkorter vejen mellem tanke og handling ved at gøre en given kreativ opgave overskuelig. De overordnede begrænsninger skaber øget opmærksomhed på spektret af muligheder inden for det afgrænsede felt, så det bliver lettere for kunstneren at træffe meningsfulde valg inden for de fastsatte rammer. Benspænd kan således øge friheden indenfor et begrænset område. Desuden kan begrænsninger anvendes som en form for kreativt pres, der kan udfordre kunstneren til at tvinge sig selv ud over det subjektive og herved opnå højere kunstnerisk kvalitet.

I en diskussion af Dogme 95 ”Dogma 95: The Globalization of Denmark’s Response to Hollywood” (2005) har Mette Hjort nuanceret Elsters betragtninger ved at fremsætte, at det ikke alene er et spørgsmål om at være begrænset, men at jo mere bevidst en kunstner er om sin egen brug af selvvalgte begrænsninger, jo større er virkningen på proces og produkt. Bjerg og Raffnsøe diskuterer De fem benspænd i artiklen ”Frihed som regel” (2009) og fremsætter her, at netop den bevidste brug af benspænd kan kobles med Kants erkendelsesfilosofi. I denne optik fremstår benspænd som en vej til at overskride éns egen erkendelsesevne og derved indgå i en forandringsproces. Her understreger Bjerg og Raffnsøe desuden, at en legende tilgang til regler er en forudsætning for at nyde godt af benspændenes befordrende kvaliteter som fødselshjælper for kreativiteten. En balance mellem leg og alvor, som må siges at eksemplificere sig skarpt i Leths og von Triers samarbejde De fem benspænd.

Filmografi

Leth, Jørgen og Lars von Trier: De fem benspænd, Zentropa Real, WajnbrosseProductions, Almaz Film Productions, Panic Productions, 2003

Leth, Jørgen: Det perfekte menneske, Laterna Film, 1968

Bibliografi

Bjerg, Ole og Sverre Raffnsøe: ”Frihed som regel” i Turbulens.net i trykt version (Redigeret af Peder Holm-Pedersen og Mette Jensen), København (ikke angivet), 2009

Elster, Jon: ”Conventions, Creativity, Originality” i Rules and Conventions – Literature, Philosophy, Social Theory redigeret af Mette Hjort, Baltimore og London: The Johns Hopkins University Press, 1992

Elster, Jon: ”Less Is More: Creativity and Constraints in the Arts” i Ulysses Unbound: Studies in Rationality, Precommitment, and Constraints, Cambridge: Cambridge University Press, 2000

Hjort, Mette: ”Dogma 95: The Globalization of Denmark’s Response to Hollywood” i Small Nation, Global Cinema – The New Danish Cinema, Minnesota: University of Minnesota Press, 2005

Astrid Sophie Øst Hansen vil i fremtiden skrive om emnet her på exart.dk og hermed udforske forholdet mellem begrænsninger og kreativitet i kunstneriske produktioner.

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER