Bogens ide

Peter Hanke er på jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. Ekspertise, viden og erfaring bør rehabiliteres og stilles til rådighed for samfundet på nye måder.

  • Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fællesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sælge oplevelser, der alligevel kan fås bedre andre steder?
  • Hvad ville der ske, hvis politikerne bad landets kulturinstitutioner om at inspirere befolkningen frem for at sælge billetter?
  • Hvordan kan kulturinstitutionerne inddrage den unge, kritiske generation, der betragter verden som et tag-selv-bord, og hvor formel autoritet og vedtagne æstetiske normer bestandigt udfordres?

De vigtigste kapitler er gengivet i uddrag her på exart.dk med udgangspunkt og anvendes som afsæt til en dialog om temaerne.

Bogens idé

Kulturens Skjulte Styrker argumenterer for ideen om, at kunsten og kulturinstitutionerne bør transformere sig fra at tilfredsstille et postindustrielt fritidssamfunds behov for avanceret konsum til at blive en førende faktor i vidensamfundet på lige fod med forskningen og de mange virksomheder, der skaber vækst i samfundets intellektuelle rigdom.

Der argumenteres ud fra tre hovedområder, der dels skuer tilbage på institutionsdannelsens storhedstid – velfærdsstatens tilblivelse – dels forholder sig til det aktuelle generationsopgør personificeret i en ny befolkningsgruppe med et teknologisk forspring og dels opfordrer det politisk-administrative kulturlandskab til at markere sig mere åbent til ære for videnproduktionen.

På alle tre områder kan kulturlivet i Danmark bringe sig i en førerposition i stedet for at henfalde til en allerede tabt kamp om mere oplevelsesøkonomisk konsum:

  • Tag et opgør med tvangsægteskabet Kultur og fritid
    – en kreativ professionalisme kalder.
  • Forstå digital natives, generationen der er vokset op som indfødte i et land med internet og mobiltelefoner
    – piraterne kan kultiveres.
  • Åbn kulturbureaukratiet på vid gab
    – ekspertisen kan rehabiliteres med en generøs deling af viden.
About author
Dirigent, forfatter og ekstern lektor - stifter af Exart Performances og Associate Fellow ved Oxford University
Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER