Kulturens Skjulte Styrker

I august 2010 udkom Peter Hankes nye bog, der formulerer en række nødvendige og store spørgsmål til kulturinstitutionernes selvforståelse og identitet.
Hanke-KULTURENS-SKJULTE-STYRKER
Hæftet , 188 sider
ISBN: 9788702078640
Gyldendal 2010 – se mere her

I Kulturens skjulte styrker pointerer Peter Hanke, at kulturinstitutionernes fremtidige rolle i det danske samfund med store fordele kan styrkes. Det kræver forandringer, hvor først og fremmest det institutionelle system bør åbne sig og ændre sit eget syn på, hvad identitet og formål er. Ligesom man bør arbejde for mere intelligente og vedkommende evalueringsmetoder end næsetællinger og budgetdisciplin alene.

Peter Hanke på jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. Ekspertise, viden og erfaring bør rehabiliteres og stilles til rådighed for samfundet på nye måder.

  • Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fællesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sælge oplevelser, der alligevel kan fås bedre andre steder?
  • Hvad ville der ske, hvis politikerne bad landets kulturinstitutioner om at inspirere befolkningen frem for at sælge billetter?
  • Hvordan kan kulturinstitutionerne inddrage den unge, kritiske generation, der betragter verden som et tag-selv-bord, og hvor formel autoritet og vedtagne æstetiske normer bestandigt udfordres?
About author
Dirigent, forfatter og ekstern lektor - stifter af Exart Performances og Associate Fellow ved Oxford University
3 total comments on this postSubmit yours
  1. Når Peter Hanke omtaler kunsten og kulturens dannelsesprojekt i Kulturens Skjulte Styrker får projektet i mine ører ofte en partikularistisk slagside. Kulturradikalismens dannelsesprojekt ønskes forladt – det var det Otto Gelsted formulerede som det at skabe en optimistisk samhørighedsfølelse – som element i kulturinstitutionernes formålsbeskrivelse og selvopfattelse til fordel for bestræbelser på at tiltrække de individer, der ønsker input til disciplinen “at være mig”. Hvad med det demokratiske projekt, “at være os”? Hvor er forpligtelsen på det?

    At den humanistiske dannelse i dag skal flyttes ud i regi af virksomhedernes HR-afdelinger garanterer nok heller ikke, at det dannelsesprojekt, der historisk knytter sig til kulturpolitikken og demokratiets institutioner, reflekterer samfundsdimensionen. Der bliver nok snarere tale om retningsbestemte tæmninger, der i sidste ende skal resultere i bedre bundlinjer – og fred med det.

    • Hej Mads Helbo!
      Du har ganske ret i at det er fristende at instrumentalisere kulturen ved at bruge de håndværksmæssige færdigheder som ren træning og dermed effektivisering af arbejdsstyrken. Dette sker i rigt mål allerede i art & business bølgen rundt omkring i verdens virksomheder, og mange kunstnere og kulturformidlere i Danmark lever af denne aktivitet. Det er blot for uambitiøst efter min mening, og jeg ville ønske at institutionerne gik forrest med en æstetisk stærkere dagsorden.
      Min pointe er, at vilje til at løse dannelsesopgaven og evnen til at se sig selv som professionel skabende ikke er modsætninger – det er en parantes i historisk perspektiv at man i dag ikke forener sit kald og professionelle pligtfølelse med en nødvendig æstetisk erkendelse. Dagens danske kulturinstitutioner har en mærkelig berøringsangst på dette område.

  2. Men ellers er bogen særdeles tankevækkende og inspirerende.

1 pingback on this post
Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER