Kunstig intelligens er over os

Som det, der erstatter arbejdet, vil KI forandre vores mulighed for at gøre vore personlige erfaringer under arbejdsprocesserne, fordi vi må tilordne os maskinens begrebsverden. Formodentligt kan det også påvirke vores måder at kommunikere på, og ikke mindst den autoritet, som udøves over os, da dens ansigt jo er maskinens, og dermed en teknologisk inkorporeret og urørlig rationalitet.

af Ole Fogh Kirkeby

Det er ironisk, at jeg i firserne skrev nogle af de første bøger om Kunstig Intelligens på dansk. Ironien fremstår i lyset af det faktum, at man dengang havde det samme perspektiv på disse teknologier som nu, og at teknologierne var udviklet i deres basis, men at tiden endnu ikke var moden til at indføre dem.

Formålet var klart, dengang som nu: At automatisere det ”åndelige arbejde” (som Marx kaldte alt ikke-manuelt arbejde). Man uddannede såkaldte ”videns-ingeniører”, der havde til opgave at udvinde eksperters viden med henblik på skabelsen af videns- og praksis-baser. Disse bestod af formaliserede data, der kunne indgå i hypotetisk-deduktive slutningskæder på grundlag af algoritmer. Disse algoritmer, der var klassiske eksempler på lineær logik, dog ofte forsøgsvis suppleret med fuzzy logic, var alle begrænset indenfor en digital horisont, også selvom de kunne implementeres af meget mere avancerede ”logikker” end anden ordens prædikat kalkylen – f.eks. lambda-funktionerne med et stort antal ubundne variable. Teknologierne bag denne klassisk, algoritmiske approach var såkaldt ”parallel distribueret processering”, autonome processeringsforløb med indbyrdes kommunikation.

Men allerede dengang begyndte neurale netværk med deres spontant genererede algoritmer at sætte en ny horisont for drømmen om maskinintelligens, og bag dem lurede drømmen om de biologiske chips.

Dengang, i firserne og halvfemserne blev resultatet automatisering af kontormiljøer, fjernelse af fag som typografernes, og den begyndende produktion af numerisk styrede arbejdsmaskiner og robotter med deres destruktion af værktøjsmagernes og de faglærte metalarbejderes fag. Også visse CD/CAM funktioner blev automatiserede. Men så gik projektet ellers ned i tempo, bortset fra krigsteknologierne. Ingeniører og ”anden ordens” programmører, der kunne programmere måden hvorpå man programmerer effektivt på, var stadigvæk af kød og blod.

Årsagerne til denne tornerosesøvn var flere. For det første den teknologiske barriere, at kognitive science, KI projektets meta-videnskab, endnu ikke havde knækket nogen koder angående vores evne til at danne algoritmer på rent induktivt, altså at få computeren til at drage slutninger på baggrund af det, den har lært, og formulere ideer om sin læring i naturligt sprog. Maskinerne skulle stadigvæk have hjælp af mennesker i dette projekt. De kunne ikke lære at lære. Det er denne kode, som man nu er meget tættere på at knække, og dermed gentages den økonomiske fordel som de numerisk styrede arbejdsmaskiner allerede besad, når de gjorde værktøjsmagerne overlødige, nemlig at begynde at kunne fjerne mellemniveauet af IT-kompetence.

For det andet er computerne blevet meget stærkere. Men som The Economist lige har skrevet i en artikel kan de stadigvæk ikke anvendes på sig selv til pålideligt at diagnosticere deres egne fejlkilder og dermed næppe ukritisk indenfor neuroscience (January, 21st-27th.: Modelling brains: Does not compute)

For det tredje er der udviklet et perspektiv på levende organismer, der betragter disse som komplekse systemer, der behandler information gennem en kombination af hardware og software. Dette gør KI tilgangen indlysende til biologi, neurobiologi og medicin indlysende.

For det fjerde er der udviklet en række nye forskningsområder og dermed teknologier, der gør KI oplagt, herunder reproduktion af hørelse, tale og lugt, og anvendelsen af nano-perspektivet.

For det femte er datamængden indenfor videnskaberne steget eksponentielt, både hvad angår bredde og dybde, og dermed behovet for radikale søgeprocedurer, et behov KI er skabt til at opfylde, både hvad angår målrettet og random search. Det klassiske KI felt, mønstergenkendelse, der skabte målsøgende raketter og droner, smelter nu sammen med videnskabelig hypotesedannelse.

For det sjette er de services som call centers har ydet ikke længere af fornøden kvalitet, så de omkostningsfordele de gav, bliver mindre betydningsfulde. Texanere vil svares på deres dialekt, ikke på pidgin-engelsk, og det kan maskiner nu sammen med tyve andre dialekter.

For det syvende er virtual reality i egenskab af den nye underholdningsindustri afhængig af KI teknologier.

For det ottende er den industrielle produktion efterhånden så automatiseret, at robotter til at programmere, styre, og kontrollere robotter og ikke mindst kvaliteten af deres output giver enorme gevinster for real time processer.

Det springende punkt er distinktionen mellem KI som hjælpefunktion ved menneskeligt arbejde og som den teknologi, der erstatter dette arbejde. Elon Musk, Stephen Hawkins, og den engelske hofastronom, Lord Rhees, anser alle KI i egenskab af autonomt system som en fare for menneskehedens overlevelse på line med kometer og atomkrig.

Som det, der erstatter arbejdet, vil KI forandre vores mulighed for at gøre vore personlige erfaringer under arbejdsprocesserne, fordi vi må tilordne os maskinens begrebsverden. Formodentligt kan det også påvirke vores måder at kommunikere på, og ikke mindst den autoritet, som udøves over os, da dens ansigt jo er maskinens, og dermed en teknologisk inkorporeret og urørlig rationalitet. Der vil også være nye former for arbejdsdeling indbygget i KI, fordi det kun er dens konstruktører eller eliteprogrammører, der kan afkode grundlaget for dens produkter og performance. Dermed skabes en ny form for fremmedgørelse, der vil ramme alle og ikke kun som før de arbejdere, der var et vedhæng til samlebåndet, eller små repetetivt slidende tandhjul af kød og blod blandt tusinde andre på enorme fabriksgulve.

KI vil skabe arbejdsløshed i hidtil uhørt skala, og ikke kun blandt de klassiske fabriksarbejdere, blandt mellemuddannede som advokatsekretærer, men i de grupper som den oprindeligt blev tænkt til at gøre overflødige, de såkaldte ”eksperter”. Borgerløn lyser op i horisonten, men det ikke de eneste politiske problemer, de største handler om magt. For hvorfor skulle forskellige computere besidde samme viden, når mennesker altid har kæmpet om sandheden? Computersystemer vil blive brugt som legitimerings-kanoner og de grupper, der har magten, deres systemer vil have sandheden. Det er en illusion af tro, at KI vil skabe databaser, hvis indhold og indlæring er neutralt og objektivt. Her vil der i sandhed blive en kamp om ”alternative facts”.

Men andre problemer kommer til. Når lægen og advokaten, ja dommeren, er en robot, så opstår der etiske problemer af dimensioner, så snart konklusioner skaber fejlbehandling eller kræver anke. Vi er tilbøjelige til at projicere liv animistisk ind i computeren, og den dag kommer, da den vil få øjne. Men selvom vi gerne vil tro det, så ser den os ikke.

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER