Kunstneriske læringsprocesser

af Mads Olsen, Philip Stjernholm, Sara W. Kondrup, Karsten Salling Nielsen og Heine Øster Hansen

Vil en overlevelsestur give samme succes som integrationen af kunstneriske processer i forhold til medarbejderne?

”Ja det tror jeg. Dét der bare er ved det, er, at det er lidt passé. Det har været nyt og spændende i nogle år, men det er der jo ikke så meget sjov ved mere.”

Tror du ikke at kunsten kan mere end en overlevelsestur?

” Nej, ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvad man bruger det til.”

[Interview med Alejandra Mørk – 10.5.2005]

Udsagnet giver anledning til to typer undersøgelser – dels om kunsten overhovedet kan betragtes med en nytteværdi, som sammenligningen med overlevelseskurset giver anledning til, og dels i hvor høj grad man kan instrumentalisere begrebet læring.

Når kunst integreres i organisationen, kan resultatet være langtrækkende og skabe nye innovative tankegange. Der er dog fare for at potentialet i kunsten forbliver uudnyttet, hvis integrationen af kunsten betragtes som endnu en moderigtig aktivitet for de ansatte. Der er således grund til at undersøge metoder og paradigmer grundigt for at skabe et dybere og mere værdigt møde mellem organisation og kunst.

Kunstneriske-læringsprocesser-2-300x199Kunstens integration kan medføre at medarbejderne og organisationen opnår nye langsigtede, kreative interaktioner. Det kræver, at der gives energi, plads og tid til den kunstneriske læring. En organisation er en dynamisk størrelse, specielt når det handler om forandringer. Der skal derfor tages højde for, at medarbejdernes udvikling og læring sker i vekselvirkninger med både ledelsens stimuleringer og organisationens kultur. Ingen organisationer i Danmark har tilsyneladende udnyttet kunstens fulde potentiale. Organisationerne har ikke haft den tilstrækkelige viden og indsigt i kunstens krævende, komplekse verden. Desuden har man ikke været bekendt med forandringsprocessers sammenhæng med læring. Man har på sin vis anset kunstens integration som en erstatning for teambuildingkurser i stil med overlevelsesture.

Læring skaber forandring

Kunst kræver modig indsats. Succesen af kunstens integration i organisationen afhænger af de strategiske overvejelser, der ligger bag – af det ’hvordan’ der skaber processen. Hvilke midler benyttes til hvilke mål? Svaret til kunstens fuldbyrdede integration er, at mål og middel er to dele af samme hele. Det vil sige, at kunsten skal betragtes som mål i sig selv, hvilket er essensen i kunstens væsen. Strategien for kunstens integration er derfor, at give mulighed for, at kunsten kan være mål i sig selv og imødekomme den forandring, som det skaber i organisationen. For at accelerere denne proces skal ledelsen, som en katalysator, stimulere den kunstneriske læringsproces ved selv at tage det første skridt. Som Ole Fogh Kirkeby skriver i ’Det nye lederskab’, skal lederen selv lære for at kunne lære fra sig. Lederen skal være den første humanist blandt humanister. Kunstnerisk læring er således en dannelsesproces fra medarbejder til menneske. En leder der besidder denne egenskab er tidligere administrerende direktør i Novo Nordisk, Mads Øvlisen. Han har et stort kendskab til kunst og en endnu større indlevelsesevne, men han formåede ikke fuldt ud at stimulere sine medarbejdere og skabe den kunstneriske frugtbare forandring. Det ses hermed, at den rette personlighed ikke er tilstrækkelig uden den strategiske forandrings tankegang.

Læringens spejl

Kunst skaber den selvreflekterende læring. Læringsprocessen skal både skue tilbage mod hvem man var og frem i det lysende aktualiserede potentiale. I mødet med kunsten spejles vi og ser os selv, som så vi os selv med en andens øjne. Vi opnår evnen til at sætte fortiden i parentes og anticiperer fremtidens komme. Læring er en smertefuld proces, som mærkes på egen krop, når der sker en ændring fra gammel til ny læring. Jo ældre og klogere viden desto mere smertefuld. Det er netop denne smerte, der skal imødekommes og accepteres for at kunne skabe den forandring, som læringen interagerer med.

Fra den æstetiske sansning skabes den kunstneriske tanke, som udvider vores horisont og (for)forståelse af andres horisonter. H. G. Gadamer beskriver horisontsammensmeltningen, som det udviklende for forståelse og nærhed. Forandringen skabes bedst ved dannelse af medarbejdernes personlighed gennem kunstnerisk læring. Det ses senere for organisationen at være genvejen til samtlige led i organisationsstrukturen, hvor mennesker mødes.

Sammenstødet mellem økonomiens og kunstens rationale

Moderne organisationer skal have en fleksibel struktur og en åben kultur. I kunsten eksisterer der en flertydighed, som kræver fortolkning og danner forståelse for forskelle mellem mennesker. Med dette element som indgående i læringsprocesserne, skabes innovation, fantasi, kreativitet og ikke mindst energiske handlinger i organisationen. Men organisationer har ofte en tankegang, som befinder sig i det naturvidenskabelige felt, herunder også økonomien. Kunsten konfronterer denne videnskabelige tankegang med sin humanisme og filosofi. Igen med mulighed for en forandring der er frugtbar, men kun langsigtet og strategisk hvis også smertefuld. Så i sammenstødet, brydningen mellem videnskaberne skabes forståelsen for en fælles verden. Det er i en samtidig forening og skelnen mellem forskellene af disse to verdener, at den moderne leder og medarbejder skal befinde sig. Det er vigtigt at indse abstraktionen i, at rationalerne ikke skal forenes til et nyt kreativt rationale, men komplementere hinanden.

Gensidig afhængighed med kulturen

Når den kunstneriske læring skrider frem i en strategisk forandringsproces, ændres organisationens kultur simultant. Fra en hierarkisk lukket kultur og tankegang, til en mere åben, abstrakt og kompleks kultur og tankegang. Spørgsmålet om hvorvidt man skal integrere kunsten i organisationen, hvis man ikke er villig til en gennemgribende forandringsproces, er derfor vigtigt. Når kulturen ændres, ændres paradigmerne. Det er en energi- og tidskrævende proces. Ændrer man kulturen gennem kunsten uden at have den rette indsigt i kunstens væsen og dens interaktion med læring, forandring og ledelse, skaber man en modstand i forhold til fremtidige integrationer af kunsten. Det er nødvendigt at gå tilbage og starte forfra på en ny proces. Det må derfor frarådes ikke at vælge den kunstneriske lærings strategiske forandringsproces, da den er genvejen til at være rustet til fremtiden.

Forandringsprocessens elementer

Moderne organisationer benytter sig af nye organisationsteorier, der er inspireret af humaniora. Den kunstneriske læring skaber forståelse og indsigt i disse teoriers fundamentale elementer. For at nå kunstens mål, som er en forandring af organisationen, skal man tage kunsten ned af væggen, se på den, føle den, diskutere den og implementere læringsprocessens resultater i organisationen. Her er indsigt i filosofi og æstetik af afgørende vigtighed.

Det burde hermed være tydeligt, at organisationer ikke opnår betydelig succes, hvis kunstnerisk læring anses som en ny form for overlevelsestur. Kunstens indvirkende aktivitet er en investering, der tager tid. Kunstnerisk læring er en investering, som alle moderne organisationer bør gennemføre. Gennem denne investering opnås indsigt i organisationers komplekse handlinger og der tabes ikke terræn til kravet om højere videndeling, som globaliseringen fordrer.

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER