Maskinmestrenes blad

Peter Hankes klumme i ledelsespanelet for Maskinmesteren – maj 2009

Motiverede specialister og primadonnaledelse

Enhver leder i dagens arbejdsmarked har prøvet at stå overfor meget dygtige og krævende specialister, der agerer grundlæggende anderledes end flertallet af medarbejdere i virksomheden. Og de normale virkemidler, som chefen kan sætte i spil, såsom løntillæg, forfremmelser og statusgivende projekter internt, føles ofte underligt malplaceret eller næsten uværdigt, når en virkelig virtuos bliver bedt om at folde sig ud.

Højtspecialiserede og kreative medarbejdere er begyndt at opføre som kunstnere, og der stilles nye krav til chefernes ledelsesadfærd i et hæsblæsende tempo, der minder om intensiteten i en teaterproduktion eller musikfestival lige før premieren. Hvordan kan man motivere de dygtigste, mest lovende og uundværlige folk, der kan noget som få andre kan, og som har opdyrket en specialviden og et håndværk, der udtrykker sig med en særlig styrke og kraft? Hvordan stimuleres de sprængkraftige ideer og hvordan frigør man specialistens suveræne håndelag, som vi alle har stærkt behov for, men som også kræver nye typer relationer og ønsker om at blive anerkendt på den helt rigtige måde af omgivelserne?

Primadonnaerne er landet
Der er som regel delte meninger om hvorvidt primadonnaer hører hjemme i en virksomhed. Besværlige og kræsne medarbejdere, der aldrig stilles tilfreds og for hvem almindelige motivations- og incitamentsprogrammer ikke rigtigt virker. Det er forbundet med besvær og uforudsigelighed at engagere folk, der – med vilje – afviger så meget fra normen, at det til en start påvirker store 4132723583_5f5bcd7d0a_mdele af organisationen uheldigt. Lederen kommer uværgerligt til at favorisere en primadonna, og opgaven med også at inspirere og motivere alle de andre forstørrer opgaven betydeligt.  Hellere “safe than sorry” er det umiddelbare svar, og derfor reagerer man instinktivt lidt for defensivt overfor en primadonna.

Samtidig er alle i organisationen udmærket klar over, at et velfungerende og lykkeligt forløb med stærke specialister i gruppen, kan give noget helt særligt, skabe en konkurrencefordel og løfte et fælles resultat til højder, man ellers aldrig kunne have nået. Vi har nemlig behov for kræsne og lidenskabelige personer i virksomheden som aldrig før, og et nyt organisatorisk billede tegner sig. Ganske som en stjernesolist i en operaproduktion, der er fløjet ind for at stille sig foran ensemblet og kaste glans over det lokale teater, som ønsker at blive centrum for en særlig begivenhed, ønsker moderne virksomheder at tiltrække talent og kapacitet på højest mulige niveau.

Specialister er meget forskellige
En teaterchef eller instruktør kan ikke tillade sig at gå i forsvarsposition, når divaen ankommer. Der er derfor meget at lære af de kunstneriske ledere, når scenekunstens stjerner forandrer stemningen i en organisation. En af pointerne er, at ingen divaer er ens. Primadonnaens vigtigste karaktertræk er en stærk individualisme, og ledelsesrummet bør dannes med dette udgangspunkt. Nogle ønsker en stærk og synlig tilstedeværelse fra lederens side, andre ønsker at blive helt fri eller forlanger en diskret lederadfærd.

Selv om vi sædvanligvis fristes til at generalisere når vi står overfor komplekse fænomener, er der gode grunde til at sondre mellem specialisterne. Den sent arriverende stjernesolist er kun én blandt mange situationer i specialist-lederens univers. Som regel er de samme effekter i spil i længerevarende forløb og årelange ansættelsesforhold. De talentfulde specialister har blot ikke fået “lov” til at folde sig rigtigt ud, og har derfor resigneret eller gået i en slags dvale, da de sårbare sider af lidenskaben skal matches af en særlig værdighed og individuel anerkendelse.

About author
Dirigent, forfatter og ekstern lektor - stifter af Exart Performances og Associate Fellow ved Oxford University
Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER