Nysgerrighed – kulturens enzym. Eller: Spørge-Jørgen som rollemodel

LandscapeBroen over kulturkløften mellem eneren og massen bygges af nysgerrighed – efter det anderledes, det unikke, det ”nie Erhörte”. Når eneren, primadonnaen finder sit udtryk, er det blevet til af nødvendighed og i et unikt sprog – uafhængigt af etablerede autoriteter og dogmer. Til forskel fra hverdagens, det almene udtryk, som netop består af vedtagne standarder, aftalte symboler og trygge vendinger.
For nu at holde fast ved ”kløften” som en metafor for det , der adskiller de to, vil vi nu ikke koncentrere os om selve kløften, men om dens to sider – og broen over. Det er primadonnaen vs middelmådigheden – det er eneren vs de mange – det er avantgarden vs hæren – det er det unikke vs gentagelsen – det er kunstneren vs håndværkerne.
Forbindelsen mellem de to aktører i situationen har ét medium: oplevelsen. Og forudsætningen for oplevelsen er nysgerrigheden. Det er nysgerrigheden, der tvinger pioneren til at stille spørgsmålstegn ved det, han møder, at udforske det – og det er nysgerrigheden, som baner vejen for publikums oplevelse.
Nysgerrigheden er formidlingens enzym, den nødvendige forudsætning for at det unike udtryk får et publikum. – Ikke formidlerens tilgængeliggørelse af det kunstneriske udsagn, ikke ”reader’s digest” ellers ”læs let”. Men konfrontationen med det unike – og med nysgerrigheden som drifkraft og medium. Formidleren, ”opdrageren” skal forstå kunstnerens indre pligt til at skabe det enestående – og samtidig insistere på publikums pligt til at slippe den medfødte nysgerrighed løs på det ukendte – og opleve!

Når så PISA- undersøgelser og OECD-standarder igen og igen afstedkommer krav om ’tilegnelse af stoffet’, af de ’reale kundskaber’ og at aspiranterne til voksenlivet ved individuelt aflagte prøver og eksaminer viser, at det tilegnede sidder hvor det skal,- så falder tanken snarere på Handelshøjskolen end på Højskolen. Og vi har set flere venstre undervisningsministre, der har sat de fastlagt værdier og evalueringen af såvel lærere som elever forrest i prioriteringen. Den nationale kanon bestemmer hvad vi skal opleve – kommissærerne hvordan.
”Kanon” – det nationale pensum – er en perlerække af unika, serveret som færdigret for hvem der måtte have behov. ”Falkenstjerne” i storformat. Den står der – indbundet og på nettet – enernes hjerteblod om livets og dødens mærkværdigheder. Lad den ikke blive mål for artig facitliste og indenadslære – men lad den blive angrebet af en hær af nysgerrige, som rækker ud efter den med stædig nysgerrighed – kulturens enzym.

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER