Primadonna og middelmådighed

middelmådighed-e1286628921887-300x130

Primadonna – er i mange danskeres sprog mest knyttet til ”-nykker”. Og det er egentlig ikke så mærkeligt her i jantelovens land. Et eksempel: Karen Blixen var primadonna – og hun viste alle sider af p’s væsen: den overlegne beherskelse af sin metier og manglen på forståelse for middelmådighed – kombineret med en ofte hensynsløs brug af sine omgivelser.

Underforstået: Hvis man er suveræn, har man den – ofte smertefulde – pligt at udleve sit talent, selv om det er på bekostning af andre, som så til gengæld ”skylder” p’en at give plads for dens udfoldelse. – Det er indlysende, at denne p’ens selvforståelse må skabe grobund for misundelse og had til de ”-nykker”, som de mange  oplever som p’ens ulidelige følgesvend. Lige så indlysende er det, at p’en netop ved sin suverænitet repræsenterer det vilkår og den undtagelse, som er en nødvendig modgift imod middelmådighedens endelige overtagelse.

(Læs Karen Blixens radioforedrag ”Andet Daguerreotypi” fra 1951).

4 total comments on this postSubmit yours
  1. Finn, hvis vi ser ud over de helt indlysende jante-lovs baserede nykker-fænomen (som jeg finder sandfærdig som beskrivelse), kan vi så ikke nå et niveau, hvor primadonnaens eksponerede suverænitet er så overbevisende, at middelmådigheden ikke får et ben til jorden.
    Det mest spændende ved primadonna-begrebet er at der er nogle medfødte æstetiske grundspor, der forfører og overbeviser på en måde, hvor de klassiske talentundertrykkelsesmekanismer og misundelsesfaktorer modsiges på en begavet måde.

    • Det er “eneren”, vi taler om. – Og I din formulering – I forlængelse af min – underforstår du en kamp mellem primadonnaen og middelmådigheden, hvor primadonnaen sejrer til slut. Middelmådigheden får “ikke et ben til jorden” i den kulturkamp, som du underforstår. Som mangeårig formidler er jeg nok så optaget af – netop formidlingen. Og her specielt af de manges forståelse af enerens plads og nødvendigheden af undtagelsen. Ikke de korslagte arme, baseret på misundelse og fornærmelse over at nogen er bedre – men netop nysgerrigheden, funderet I behovet for det enestående, anderledes, ejendommelige. “Når nogen gør det forkerte – så sker det!” –
      Din forestilling om, at “forførelsen” og det overbevisende har en så stærk gennemslagskraft, at modstanden dementeres “begavet”, forstår og deler jeg. Og samtidig er jeg kolossalt optaget af hvordan “de mange”s vrangvilje over for undtagelsen kan vendes til nysgerrighed, åbenhed og anerkendelse.

      To formidlings-instanser er I spil: medier og undervisning. Og efter min opfattelse trækker de i alt væsentligt I to retninger i deres forsøg på at komme I nærheden af eneren, primadonnaen. Medierne viser i deres livsstilsmagasiner eneren som det almindelige menneske, hvis liv og bestræbelser når det kommer til stykket er som vores andres, og sådan bliver enerens ejendommelighed dementeret – undervisningen forsøger at vise eneren som et særtilfælde. Når undervisningen er bedst, stimulerer den netop elevens nysgerrig efter det særlige og understreger nødvendigheden af det anderledes, enestående, ejendommelige – primadonnaen.

  2. – og hvor får man fat i Blixens radioforedrag?

    • Foredraget findes på (EP-)plade, vistnok udgivet af Louisiana/DR. – På tryk kender jeg den fra en udgivelse “Karen Blixen – et udvalg” fra Gyldendal/Dansklærerforeningen 1964 (Merete Klonow With red.). Glimrende udvalg – og slet ikke en af disse overkommenterede udgaver, som ingenting efterlader til læseren. (jeg kommenterer din anden bemærkning snarest).

Submit your comment

Please enter your name

Please enter a valid email address

Please enter your message

Exart Performances © 2017 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER